Kære forældre og elever på Herlev Byskole,

Nu er julefreden ved at lægge sig over Herlev Byskole, i skrivende stund har vi ca. 130 børn i SFO og ca. 30 børn i Klub og de har alle travlt med leg, julegavefabrikation og trivsel i fællesskaberne.

Skoleåret har nu været i gang i 5 måneder, skolens elever har haft mellem 570 og 665 undervisningstimer, så de har lært en masse.

I dette skriv kan I læse om:

Læring i sigte

Trivsel der ses

HBS som lærerende fællesskab

Trafik politik

Fysisk læringsmiljø

IT

Glædelig jul og tak til alle.

Læring i sigte:

Herlev Byskole arbejder nu på 2. år med en særlig indsats omkring det faglige sprog i alle fagområder. Der er i undervisningen fokus på fagets sprog, de særlige ord og begreber der knytter an til faget og dermed også træning i at anvende de rette ord i den rette kontekst. Eleverne arbejder med forskellige stilladser i denne tilgang til det faglige sprog og lærer at anvende forskellige læringsteknikker til at lære. Vi ser, hvordan lærerne ved aktivt at arbejde for, at fagenes sprog kommer til at indgå i elevernes eget ordforråd, styrker deres muligheder for at få det fulde udbytte af undervisningen. Teksterne åbnes, og begreberne konkretiseres. Lærerne har øje for, hvor eleverne er i deres sproglige udvikling. Dette arbejde kan vi allerede nu skimte gør en forskel for vore elever, idet vi i diverse test kan se, at fokus på fagets sprog gør eleverne mere sikre i deres faglige arbejde.

Et andet fag-fagligt fokus der arbejdes med i dette skoleår, er elevernes motivation for at arbejde med faget matematik. Vi har indgået et samarbejde med firmaet bag MatematikFessor. Vi har et samarbejde med dem omkring kompetenceløft af vores lærere og et samarbejde om, at arbejde med elevernes motivation for træning af fag-faglighed. Gennem dette samarbejde oplever vi, at vores elever for tilpasset opgaver på deres eget faglige niveau og derudover oplever lærere at få tilgang til et mere detaljeret overblik over hver enkelt elevs faglige udfordringer og fremskridt. I samarbejdet er der fokus på, at lærerene kan tilbyde målrettede, korte forløb, der løfter de elever, der af den ene eller anden grund ikke lever op til deres potentiale eller forventede niveau. Skolen er også i gang med videreuddannelse af matematiklærer til matematikvejledere, Herlev Byskole, december 2017

Hanne Hansen, Skoleleder Herlev Byskole Side 2

således at vi kan fortsætte det stærke samarbejde omkring elevernes motivation for matematik.

Trivsel der ses

På Byskolen arbejder vi ud fra den antagelse, at trivsel skabes som socialt samspil. Vi har med udgangspunkt i den årlige trivselsmåling udarbejdet handleplaner for hvorledes vi generelt på skolen og på afdelinger, årgange og i de enkelte klasser arbejde med de oplevelser eleverne udtrykker omkring deres sociale og peronlige trivsel. Vi bruger trivselsmålingen til at udarbejde gode eksempler på hvordan god praksis kan udfoldes og motivere eleverne til forbedring af egen opførsel og attitude i hverdagen og i samværet med hinanden.

Målsætningen omkring øget faglig læring bygger også på forbedret social og personlig trivsel. Øget fagligt udbytte forudsætter, at eleven arbejder på sin tryghed og er tryg i sine omgivelser og trives i klassen som læringsmiljø. Faglig læring og personlig trivsel hænger tæt sammen. Skolens arbejde omkring trivsel viser, at vi på Byskolen har succes med indsatsen mod mobning og indsatsen om deltagelsesmuligheder i fællesskabet for alle.

Ligeledes arbejdes der i undervisningen, i SFO-tid og Klub-tid med er særligt fokus på trivsel i klasser, afdelinger og på hele skolen. Der arbejdes løbende med klasseregler, det gode sociale miljø, samarbejdsøvelser, legerelationer, venskaber og meget mere.

Vores indsatsområde i dette skoleår har været at sætte fokus på elevernes medbestemmelse og forståelse af hvornår og hvordan medbestemmelse er vigtigt for deres udvikling af læring. Dette bliver understøttet af at vi igennem skoleåret har fokus på FN’s verdensmål. I uge 10 har vi en særlig temauge omkring dette tema.

I indskolingen er fokus på kendskab til det lokale miljø. Målet er at eleverne kender til medbestemmelse, at eleverne oplever fællessamlinger med kvalitet og pædagogisk sigte, at eleverne er med til at udarbejde synlige samværsregler i klasserne og sammen opbygge værdier og normer.

For mellemtrinnet 4.-6. kl er der fokus på kendskab til Norden.

Eleverne skal kende til rettigheder og pligter, samt arbejde med værdien ligeværdighed. Der skal i undervisningen og i klub-tid være implementering af arbejdsformer som lægger op til en højere grad af medbestemmelse og medansvar. Eleverne skal opleves som medansvarlige for deres skole og som stolte af den.

I Overbygningen 7.-9. kl. er der fokus på kendskab til det globale.

Målet er, at eleverne skal kende demokratiprocesser og forskellige institutioner i samfundet.

Der vil være en fast møderække for elevrådene

Eleverne skal have en større medinddragelse i beslutninger samt temaer der skal arbejdes med på skolen fx trivsel, fællesskab mv. Ligeledes skal vi have fokus på at samarbejde mellem skole og lokalsamfund skal øges år for år.

Herlev Byskole er et lærende fællesskab.

Vi har ca. 850 elever og 110 ansatte fordelt på skolelærere, skolepædagoger, skolesekretærer og skoleledere. Indimellem har vi ansatte der vælger at søge nye veje og vi vælger også indimellem at stoppe samarbejdet med andre. Dette betyder, at der kan opleves, at der er udskiftninger. Herlev Byskole, december 2017

Hanne Hansen, Skoleleder Herlev Byskole Side 3

Vi gør vores bedste for at være en attraktiv arbejdsplads, da vi har brug for de bedste lærere, pædagoger, skolesekretærer og ledere til Byskole-eleverne.

Trafikpolitik

Skolebestyrelsen har udarbejdet en trafik-politik for Herlev Byskole, denne vil være at finde på skolens skoleport snarest i det nye år. Trafikpolitikken har fokus på at forældrene har et stort ansvar omkring sikker skolevej for alle Byskolens elever.

Fysisk læringsmiljø

I oktober måned fik alle klasselokaler fra 4.-9. kl. nye lofter og ligeledes fik en stor del af fællesarealerne nye lofter. Skolebestyrelsen havde i sommeren 2017 henvendt sig til Center for skole og dagtilbud samt til politikerne og forklaret, at de gamle lofter ikke dannede basis for et godt læringsmiljø og ej heller understøttede indsatsen omkring at øge kvaliteten af de fysiske læringsmiljøer.

Skolebestyrelsen har på egen vis gennem det lokale skolebudget afsnøret midler til at Byskolen har nyere møblement i 80 % af klasserne med udgangen af 2017, dette ligeledes for at understøtte kvaliteten i det fysiske læringsmiljø, ud fra devisen om, at alt hvad der oser af kvalitet smitter.

Den fysiske udfordring omkring det nye fag Håndværk og Design er ligeledes grebet og på afd. Elverhøj har vi i samarbejde med skolebestyrelse og lokale håndværkere nu etableret et håndværk og design lokale i det gamle sløjd-lokale. Denne ide vil vi ligeledes i løbet af 2018 udmønte på afd. Eng.

IT

IT- et begreb som alle kender og som alle har en mening om. I 2017 oplevede vi store udfordringer omkring et stabilt netværk og begejstringen er derfor stor på nuværende tidspunkt, idet IT-afdelingen i Herlev Kommune har tilkendegivet, at de efter at have undersøgt netværket til bunds kan konstaterer, at det skal have et boost.

Skolens eget budget har løftet opgaven omkring, at vores ældste Smart-Boards nu ikke længere virker og ikke kan repareres. Det betyder at vi har udskiftet 5 til de nye typer skærme, hvor lyset kommer bagfra og dermed er bedre for eleverne.

Ligeledes har vi i eget budget være i stand til at finde midler til yderligere IT-redskaber til eleverne, således at antallet af IT-redskaber pr. elev er væsentlig forøget. Et behov der var stort, idet alle eksamener nu er bundet op på IT og eleverne på Byskolen skal naturligvis have de bedste forudsætninger for at kunne træne og arbejde IT-baseret, således, at de dermed kan oparbejde gode vaner til deres eksamener.

Også omkring de IT-baserede lærermidler har vi investeret, både på programmer til elevtræning, men også omkring lærermidler til arbejdet omkring innovationstænkning, hvor vi har tilkøbt robotter og udviklet undervisning, hvor disse programmeres af vores elever.

Herlev Byskole er en lærende skole, hvor der er fokus på uddannelse og dannelse og med disse ord vil vi gerne sige,

Rigtig glædelig jul og godt nytår til alle familier og tak for godt samarbejde i året, der gik. Vi glæder os til at fortsætte det gode samarbejde fremover.

På Skoleledelsens vegne

Venlig hilsen

Hanne Hansen, Skoleleder, Herlev Byskole